torsdag den 5. januar 2017

Solo Traveler

Okay. Jeg har opsagt mit arbejde for at tage ud at rejse. Jeg har i et stykke tid seriøst overvejet at rejse rundt i Europa alene, og for tre måneder siden sagde jeg så endelig op. På grund af dårlig atmosfære på jobbet, endte jeg med at stoppe en måned før tid, altså i december.

Men. Jeg synes godt nok, at det er svært at komme afsted. Jeg havde overvejet at tage på tyskkursus en måned i Wien, Interrail og frivilligt arbejde igennem Workaway. Men efter at have tænkt og tænkt syntes jeg, at det var for uoverskueligt at ville så mange ting. Da jeg fandt ud af, hvad tyskkurset inkl. overnatning kostede droppede jeg det. Efter endnu mere overvejelse droppede jeg også Interrail, fordi jeg syntes det ville blive for stresset at rejse så meget rundt i en måned, når jeg nu faktisk har undelig tid.

Nu står jeg så tilbage med Workaway. Jeg fik endelig tilmeldt mig for cirka to uger siden og har søgt og kigget rundt en del. Der var tre familier der skrev til mig, hvoraf den ene af dem ser meget spændende ud. De har så ikke svaret i næsten en uge nu. I dag og i går har jeg så endelig skrevet til fem hosts og håber nu på at høre tilbage fra de fleste.

Jeg havde aldrig lyst til at bestille en pakkerejse, betale for en rejsekonsulent eller noget lignende. Jeg ville gerne bare tage afsted og lære at rejse alene uden for mange planer. Men nuujh, hvor synes jeg det er svært! Og det viser sig rimelig tydeligt ved at jeg stadig er hjemme i Island.

Nu er planen at finde et frivilligt arbejde der starter i januar eller februar og så planlægge ud fra det. Jeg kan og vil ikke bare tage afsted uden at vide hvor jeg skal hen. Selvom det lyder utrolig eventyrligt og fantastisk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar