torsdag den 4. september 2014

Jeg har nu været jobsøgende i mere end tre måneder. De første tre måneder var meget hyggelige - juni, juli og august - for der havde alle jo sommerferie, og det følte jeg også jeg havde. Jeg havde jo trods alt ikke holdt ferie siden september, men bare arbejdet stort set alle nætter - også jule- og nytårsaften. Så jeg nød altså at "holde karriereorlov". Men nu er alle tilbage på studie, startet i praktik eller tilbage på arbejde. Og jeg er lidt misundelig på dem. Jeg vil også lave noget. Jeg ved bare ikke hvad, og det er lidt der problemet ligger. Jeg aner ikke hvad jeg skal bruge min uddannelse til. Nu er jeg dog kommet frem til at jeg hellere vil lave bare noget, end ikke at lave noget. Så søger noget mere bredt, når jeg kigger efter arbejde. Jeg har selvfølgelig mit frivillige arbejde og sådan, men det er, forståeligt nok går jeg ud fra, ikke nok.

Jeg er lidt skyggen af mig selv i de her dage (uger, måneder, år). Eller som jeg sagde til min søster: Mér líður eins og ég sé gufa. Det betyder at jeg føler mig som damp. På islandsk er gufa dog også et nedladende ord, lidt ligesom blondine kan være det i visse sammenhænge. Altså bruges det om folk der ikke rigtig forstår noget. Det passer også okay til mig til tider, fordi jeg nogen gange går lidt rundt i min egen verden og kan være noget naiv. Anywho, vi fik grinet en del af det i hvert fald.

Jeg vil så gerne finde ud af hvad der gør mig glad og hvad jeg vil bruge mit liv på. Vide hvad jeg interesserer mig for. Jeg misunder lidt folk der har drømme - andre end at blive lykkelige. Men mon ikke det kommer. Lige nu har jeg det ret godt. Det er hyggeligt at ligge i mørket og høre musik, før jeg falder i søvn.

Men ovenstående er som sagt nok lidt forklaringen på, at jeg ikke får skrevet så meget her. Jeps.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar