onsdag den 17. september 2014

Jobsituation

Der sker lidt på jobfronten for tiden, og selvom jeg ikke får brugt min uddannelse, er det fedt der sker noget.

Jeg startede i lørdags som frivillig tjener nede på Café Kaffegal, som er en social økonomisk café, hvor der arbejder almindelige frivillige og psykisk sårbare mennesker. Jeg havde før da ingen tjenererfaring, og når nu jeg er uddannet indenfor servicebranchen er det jo mega fedt også at have kendskab til tjenerjobbet. Jeg synes at caféens fokus på at få sårbare mennesker tilbage til arbejdslivet er fantastisk, og jeg ser frem til at møde en masse forskellige mennesker på mine vagter.

I formiddags blev jeg siden ringet op af Servicemind som jeg havde sendt en ansøgning til tidligere, og de ville høre om jeg til at starte med var interesseret i en deltidsstilling som phoner. Jeg var først lige lidt i tvivl, for jeg får igen ikke gjort brug af min uddannelse. Men som de selv skriver, så er deres fokus at hjælpe virksomheder med at arbejde professionelt med kundeoplevelsen, og det er jo mega fedt. Jeg vil gerne være en del af en virksomhed der finder ud af, hvordan virksomheder kan give deres kunder de bedst mulige oplevelser. Jeg håber så bare på at jeg senere kan komme til at lave flere og andre opgaver end "blot" at sidde og lave kundetilfredshedsundersøgelser ved at ringe ud til kunderne. Men jeg var der i tre timer i dag, og skal møde igen i morgen.

Da jeg var færdig i dag hos Servicemind, så jeg at jeg havde et ubesvaret opkald på min telefon. Jeg ringede til nummeret, og det var så Salling der ville høre om jeg ville komme til samtale angående juleassictancestillingen jeg havde søgt hos dem. Og jeg sagde selvfølgelig ja.

Da jeg siden kom hjem og tændte for min computer, så jeg at en af mine kollegaer på Kaffegal havde skrevet til mig angående en vagt, som jeg havde tilbudt at tage for hende på fredag (hun skal besøge sin veninde der er på højskole - og som tidligere højskoleelev kan jeg slet ikke ha' at hun skal gå glip af det, fordi hun ikke kan få byttet sin vagt). Vi var ikke sikre på at jeg som ny måtte arbejde i stedet for hende, så det skulle lige godkendes af vores chef. Det var dog ingen problem, og jeg skal derfor have min tredje frivillige vagt på en uge i overmorgen. Jeg skal derudover også ud på mit andet frivillige arbejde hos Børns Voksenvenner den fredag, og handle ind til den heldagstur som jeg står for på lørdag.

Jeg synes som sagt at jeg, efter stort set intet at have lavet i tre måneder, har en hel del at se til nu. Jeg overvejer lidt om jeg skal have mig en kalender, så jeg kan få et bedre overblik over mine aftaler og vagter. Det tror jeg hellere jeg må :)

2 kommentarer: