fredag den 8. maj 2015

Moving to Iceland

Lige før jeg tog en uge til Italien med min islandske familie, ringede ejeren af Akureyri Backpackers til mig. Jeg havde under min juleferie lagt mit CV på nogen af byens hoteller, men havde sådan set ikke regnet med, at det ville føre til noget. Det gjorde det dog, og jeg flytter til Island om godt en uge. Mine ting bliver sendt med container på onsdag og mit værelse er derfor pt. ét kæmpe flytterod. Jeg er lidt bange for, at jeg får rigeligt travlt til sidst - men jeg er dog rimelig godt med.

Der er virkelig mange ting jeg har skulle overveje, bestille, afmelde og så videre. Jeg håber virkelig ikke, at jeg har glemt noget. Nogen gange gad jeg virkelig godt, at jeg ikke var alene om alting, men at vi var to. Jeg satser på at finde drømmemanden i Island! ;)

Jeg håber, at jeg fortsætter med at have lyst til at skrive her. Der er i hvert fald nok at fortælle om for tiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar