tirsdag den 14. april 2015

Still Life

"Can the body circle some rounds, become squarey, triangulise everything and become round again?"

Jeg var inde på Bora Bora her til aften og se Still Life med en god veninde. Hun havde til min 26 års fødselsdag, givet mig et åbent gavekort til en danseforestilling, og nu kom vi endelig afsted. Det var en interessant og udfordrende oplevelse, men også virkelig fed! Vil rigtig gerne se meget mere dans i fremtiden. Jeg fortolkede alt muligt undervejs, og da vi efterfølgende snakkede om forestillingen, havde vi haft vidt forskellige oplevelser. Min veninde havde mere koblet hjernen fra til tider, imens jeg havde tænkt over firkanter, cirkler, trekanter, udviklingen i pardans, parringsritualer dengang og nu og så videre. Jeg nåede lige at kede mig lidt 1½ gang, men det var altså også meeeget alternativt til tider.


Det her står der på Bora Boras hjemmeside:

"4: STILL LIFE er hofdans, parringsdans, skuespil, "Lichtspiel" og ritual.
Nicole Beutler destillerer elementer fra partnerdansens lange historie. Fra renæssancen til postmoderne dans via lindy hop. Fra vestlig hofdanse såsom pavane, gaillard og canario, til standard ballroom danse som slow waltz, slow fox og boogie. Bauhausbevægelsen har også inspireret denne duets "mekanisk ballet".
I disse tider med virtuel kommunikation og manglende samspil i hverdagen bliver 4: STILL LIFE en søgen efter kontakt og forbindelse: parringsritualer; ledere og følgere; fusion og kampen imod den; distance og intimitet."

Vi havde ikke lige været opmærksomme på, at det var Danmarkspremiere, men blev glædeligt overraskede da der var reception med mousserende vin efterfølgende - ikke dårligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar