onsdag den 18. januar 2017

Europarejse

Så er jeg startet på min rejse! Jeg fløj fra Island i morges og sidder nu hjemme hos min søster i Aarhus. I overmorgen tager jeg til Fyn og besøger min far og bror henover weekenden og på mandag flyver jeg så til Barcelona.

Jeg har bestilt to nætter på et hostel, på et female dorm for jeg tør ikke rigtig. Jeg ved ikke. Nu har jeg arbejdet halvandet år på et hostel, men når jeg så selv skal afsted synes jeg det er skræmmende at overnatte alene med en masse fremmede på værelset. Men altså, jeg tænker at man vænner sig til det.

På onsdag bliver jeg så hentet af en spansk mor, hvis søn jeg skal passe nogle timer om dagen i godt en måned. Til gengæld får jeg kost og logi. De bor i en lille, tror jeg, by en times tid fra Barcelona. Tror det bliver meget godt! Det virker bare lidt som om, at hun ikke har fanget hvornår jeg kommer, for selvom jeg har skrevet det til hende to gange spurgte hun igen i dag.

I starten af april tager jeg til Rhodos og hjælper til på et lille hotel i cirka en måned. Så ja. Lige pludselig har jeg fået tilpas mange planer og jeg tror det bliver godt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar